Læge gik på datingjagt i patientjournaler. Kontrol af snageri svigtede i årevis

Ansatte på flere hospitaler i hovedstaden har i stor stil været inde og snage i journaler for over 2.000 patienter, som de har en personlig relation til eller har ønsket at date. Samtidig har der i en lang periode været en teknisk fejl i journalsystemet, som har betydet, at der ikke er blevet fulgt op på mistænkelige opslag i Sundhedsplatformen. Det fremgår af en nylig orientering til politikere i Region Hovedstaden, hvor der nu gøres et forsøg på at skærpe indsatsen mod omfattende snageri i patienters dybt personlige oplysninger. »Det er nødvendigt at gribe ind. Det skal have hårde konsekvenser, hvis man ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt og håndtere adgangen til personfølsomme data. Så er det politianmeldelse og ud af vagten. Det er ikke en menneskeret at være ansat i det danske sundhedsvæsen,« siger formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, Christoffer Buster Reinhardt (K). I medarbejderorganisationerne beklager man også snageriet. Ifølge 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd Kristina Robins er adgang til journalen et helt afgørende redskab for sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle for at kunne give patienten den rette pleje og behandling. »Men med den adgang følger et stort ansvar, og det er uacceptabelt, hvis nogen misbruger den,« siger hun. Den skærpede indsats kommer på baggrund af tre aktuelle større sager om »systematisk misbrug« af adgang til Sundhedsplatformen, oplyses det. En læge, som senest har været vikar på Bornholms Hospital, har foretaget 2.555 uberettigede opslag på 1.801 borgere i perioden 2020-2024, særligt kvinder, som han formodes at have haft eller ønsket en »datingrelation« til, oplyses det. En sygeplejestuderende med uddannelsesforløb på Rigshospitalet og i Region Hovedstadens Psykiatri har foretaget uberettigede opslag på 403 borgere. En sygeplejerske, som har været ekstern vikar med tilknytning til både Herlev/Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Bispebjerg/Frederiksberg Hospital og Nordsjællands Hospital, har foretaget uberettigede opslag på 163 borgere, herunder kommunalt personale og personer, som vedkommende har en »personlig relation« til. Data gik til bandemiljø Oplysningerne om snageri i patientoplysninger i hovedstaden følger efter flere sager, hvor offentligt ansatte har misbrugt deres adgang til oplysninger om borgerne. En tidligere ansat i Københavns Kommune blev for nylig anholdt og sigtet for at misbruge opslag i CPR-registret til brug for planlægning af drab med tilknytning til bandemiljøet. Samtidig er det også blevet kritiseret, at der i flere tilfælde har været huller i offentlige myndigheders kontrol med de enorme mængder af data og oplysninger om borgerne, som de ligger inde med. Senest har TV 2, der også har beskrevet sagen med den datingjagende læge, afdækket, at man i Region Syddanmark fra oktober 2021 og frem til juni 2025 ikke kontrollerede og dermed ikke opdagede eventuelle uberettigede og ulovlige opslag i journaler på Sygehus Sønderjylland. Årsagen var, at sygehuset skiftede journalsystem, hvilket medførte tekniske udfordringer, som ikke blev løst før i år. Undervejs har sygehuset således kun foretaget stikprøver. Også fejl i hovedstaden Nu viser det sig, at der også har været lignende problemer i Region Hovedstaden. Administrationen i regionen oplyser, at man i forbindelse med de verserende sager har opdaget, at der siden 2023 har været en »teknisk fejl« i den automatiske logopfølgning. Fejlen har medført, at cirka 20 procent af de såkaldte lograpporter med »mistænkelige opslag« ikke er blevet udsendt til hospitalerne, som således ikke har kunnet følge op på dem. Fejlen er først blevet udbedret i slutningen af april i år, og sammen med leverandøren er der sat skærpet fokus på overvågning af løsningen, oplyses det. Christoffer Buster Reinhardt kalder fejlen »enormt ærgerlig«. »Derfor er det også vigtigt, at der bliver rettet op, så snart vi bliver opmærksom på sådanne fejl.« Han peger også på, at der »med statsgaranti vil komme flere af den slags sager«. »Den sidste idiot er ikke ansat i det danske sundhedsvæsen, og hver gang der er en sag, skal vi se på procedurerne og forsøge at gøre nettet mere fintmasket.« Sådan gribes der ind Sagerne og det enorme antal uberettigede opslag fører nu også til flere tiltag i et forsøg på at bremse misbruget. I dag er Sundhedsplatformen (SP) designet til at understøtte høj patientsikkerhed og effektivt samarbejde på tværs af regionens afdelinger og hospitaler. Det betyder, at medarbejdere i Region Hovedstaden generelt har »bred adgang« til patientoplysninger, men nu vil regionen vurdere, hvordan medarbejdernes adgange i SP kan »afgrænses« og differentieres efter, hvilken funktion de har. Ligeledes indskærpes det, at det er de lokale ledelses ansvar at følge op på mistanker om uberettigede opslag. Desuden skal ledelsens reaktion på en medarbejders uberettigede opslag i alle tilfælde »dokumenteres skriftligt« på personalesagen, uanset om der udstedes en formel ansættelsesretlig sanktion eller ej. På dagsordenen er også at stramme den såkaldte logopfølgning for at øge muligheden for at spotte systematiske uberettigede opslag i SP. Tilsvarende etableres en række nye kontrolfiltre, som skal fange mistænkelige opslag. »Det handler om at finde den rette balance, så det ikke ødelægger effektiviteten og fleksibiliteten i dagligdagen for det store antal medarbejdere, der godt kan finde ud af at håndtere disse oplysninger. For i sidste ende kan det komme til at gå ud over patienterne og gøre deres behandling meget mere besværlig,« siger Christoffer Buster Reinhardt. I Dansk Sygeplejeråd er man også meget opmærksomme på, at eventuelle begrænsninger i adgangen til patientinformationer ikke må have konsekvenser for den sygepleje og behandling, borgerne kan få. Ifølge Kristina Robins må man ikke ende i en situation, hvor personalet bliver »skræmt fra at foretage nødvendige opslag, som er afgørende for patientsikkerheden«. Sygeplejerskerne er også på vagt overfor kravet om, at en sag skal dokumenteres på personalesagen. »Det er afgørende, at det kun sker, når det er vurderet, at der faktisk er tale om et misbrug. Tvivl bør aldrig hænge ved en medarbejder resten af arbejdslivet,« siger Kristina Robins. https://www.berlingske.dk/indland/laege-gik-paa-datingjagt-i-patientjournaler-kontrol-af-snageri-svigtede-i